Lånte fjerBluse Asos, min kærestes skjorte, bukser H&M, taske Balenciaga, støvler Vagabond Jeg vil gerne have flere skjorter i min garderobe. Sådan nogle kan jo være ret gode at have, når man står foran garderobeskabet om morgenen og kommer i tanke om, at der vist nok var noget om, at man havde et vigtigt møde senere samme dag. Der er bare lige et enkelt problem, der gør det svært for mig at finde nogle, og det er, at de tit ikke er lange nok til mig. Stumpeskjorter — ellers tak! Heldigvis bor jeg sammen med en, der ynder at gå i skjorte, og som har en ret lang overkrop, så i går valgte jeg at gå på rov i den del af garderoben, hvor jeg normalt ikke plejer at komme. Der fandt jeg en fin, hvid og nystrøget skjorte, som jeg tog under en gråmeleret sweatshirt. Og det fungerede egentlig meget godt.