Garderobes Kabet   +  Inspiration

Fire favoritlooks fra Zara
Har været inde og lure lidt i Zaras lookbook for marts måned. Stort set hvert look inkluderer mindst en pangfarve — en tendens, jeg faktisk er ret pjattet med. Selvom de absolut ikke minder om noget, jeg har i forvejen, er jeg smålun på de pink bukser. Er ikke sikker på, jeg egentlig kan sporte dem, men hold da op hvor ser modellen lækker ud — især med matchende læber. Den højtaljede, orangerøde nederdel er pæn, pæn, pæn og vil fungere rigtig god, når man engang (om hundrede år) har fået en smule kulør. Looket nederst til venstre har jeg valgt at tage med, fordi modellen bærer de samme blå pumps, jeg hapsede i Hamborg for nyligt. Glæder mig gevaldigt til at tage dem i brug, og synes looket meget godt viser, hvor meget kulørte sko kan gøre ved et outfit. Græsgrøn er ikke en farve, jeg normalt falder for, men det er lige før, jeg også overvejer bukserne nederst til højre, fordi de chinos ser så cool ud til en løs, hvid skjorte og fine balleriaer. Konklusionen må være, at jeg har lyst til at gå amok i Zara. Intet mindre :)  Source: zara.com