
Wet n' Wild MegLast Nail Color i farven Under Your Spell*Hejsa! Har I haft en god weekend? Min har været god og stod på hygge, besøg, håndbold (øv!), mere besøg, rengøring, bagning af chokoladescones og så har jeg også haft tid til at smøre Under Your Spell fra Wet n' Wild på neglene. Lakken er en flot, vinrød glimmersag, der nærmet gløder indefra. Det er første gang, jeg prøver en lak fra Wet n' Wilds 'MegaLast'-linje, så blev lidt overrasket over den meget brede og fyldige pensel, men den var rigtig god og nem at arbejde med. Nogle gange synes jeg, at de brede pensler godt kan være lidt svære at have at gøre med, fordi de kan afgive lidt for meget lak ad gangen, som så lægger sig ude langs neglebåndene, men det var altså ikke tilfældet med denne. To lag var nok til at give perfekt dækning.
Jeg synes virkelig, det er en pæn, elegant og festlig vinterfarve. Elsker mørke lakker om vinteren. Hvad siger I til farven? Og hvilke farver er I gladest for at have på neglene om vinteren?
*Produktet er del af en pr-udsendelse