Jeg kan stadig huske den dag, jeg listede over på min fars værksted for at spørge ham, om jeg måtte gro mit pandehår langt. Jeg har været ti-tolv år gammel, og jeg var udspekuleret nok til at spørge min far, fordi han altid har været nemmere at overtale til ting, end min mor. Da jeg havde fået et 'ja', gik jeg ind igen og spurgte min mor, men efterfulgt af en sætning om, at jeg havde fået lov af far. Siden dengang har jeg ikke haft rigtigt pandehår. Indtil i lørdags, hvor jeg ikke spurgte nogen, men bare cyklede til frisøren og bad hende klippe mig. Det er meget anderledes og nyt, men jeg er rigtig glad for det. Det er sjovt, som man pludselig ser sig selv på en anden måde, når man får ny frisure.