Garderobes Kabet   +  Inspiration

060612
Jeg synes godt nok, at dagene flyver af sted for tiden. Dag efter dag suser bare forbi, uden jeg egentlig føler, at jeg bruger dem på noget konstruktivt ud over at passe baby. Selvom nogen sikkert ville hævde, at det vel egentlig også er konstruktivt nok i sig selv. Men altså — når man er mor til en lille bandit, der selv mener, hun kan nøjes med otte timers søvn i døgnet (HELDIGVIS om natten!), er der ikke meget tid til overs til at stene foran computeren. Krydser fingre for, at hun snart begynder at tage nogle længere lure i løbet af dagen. Nåh, men det er i hvert fald en lille forklaring på, hvorfor jeg ikke tjekker ind så ofte for tiden :)
I dag har jeg fået kæresten til at forevige mit outfit, som inkluderer et af sidste års favoritkøb, nemlig toppen med perlekant fra Day Birger et Mikkelsen. Den var altså et godt køb. Basis og så alligevel ikke. Det er lige præcis sådanne stykker tøj, jeg gerne vil have flere af i garderoben.
Jakke fra Saint Tropez, top fra Day, nederdel fra H&M, sko fra Stylesnob, taske fra Marc by Marc Jacobs