... når man når sin terminsdag, og der bare ikke sker en disse. Iført rart, blødt og meget lidt fashionabelt tøj, som efterhånden er det eneste, jeg gider hoppe i. Det er noget meget mærkeligt noget at gå og vente på en baby, som man ikke aner, hvornår har tænkt sig at komme til verden. Brugte de første par uger af min barsel på at planlægge, organisere, indkøbe, rydde op og gøre klar til den lille. Nu er der ikke så meget mere tilbage at ordne, og jeg føler mig som i et ingenmandsland, svævende frit og afventende uden at vide, hvad jeg egentlig sigter efter. Meget mærkelig følelse. Det er også først de sidste par dage, min kalender er begyndt at være tom, da jeg hidtil har haft travlt med at se venner, familie og veninder, inden det hele går løs og kommer til at handle om baby det næste lange stykke tid. I aften har jeg dog inviteret en veninde over. Vi skal spise sushi (så opfindsomt, altså) og se videre på sjette og sidste sæson af LOST, som vi ser sammen. Hvem ved — måske bliver jeg så skræmt, at vandet går? Kunne være smukt ;)