Garderobes Kabet   +  Skønhedsprodukter

Rens af makeuppensler
I dag tog jeg mig sammen til at få renset mine makeuppensler — en syssel, jeg bestemt ikke er fan af, men som jo helst skal gøres med jævne mellemrum. Når jeg så endelig får taget mig sammen til at gøre det, indser jeg altid, at det i grunden ikke er så besværligt, som jeg gør det til i mit hoved. Typisk, ikk? En hurtig søgning på Youtube viser, at der er utallige måder at rense makeuppensler på, men den måde, der fungerer bedst for mig, er som følger:
   Jeg laver en blanding af nogenlunde lige dele babyshampoo og mandelolie på en tallerken, hvorefter den beskidte pensel får en tur rundt i blandingen. Shampooen renser skidtet væk og olien sørger for at holde hårene bløde. Derefter masserer jeg pensel og sæbe-olieblandingen godt sammen i min håndflade (på samme måde som Maria viser her), og så skyller jeg penslen godt under vandhanen. Man skal huske at sørge for, at penslens hår altid holdes nedad, så der ikke løber vand op i sammenføjningen, da det potentielt kan opløse limen, der holder børsten sammen. Og det kan vi jo ikke have :) Når alt produkt er skyllet ud af penslen, vrides det overskydende vand ud af hårene og børsten placeres i en såkaldt 'brush guard' (sådan nogle har jeg tidligere skrevet om her) med børstehovedet nedad i et glas. Hvis ikke lige man er indehaver af en stak brush guards, kan man bare lægge de fugtige pensler til tørre på et håndklæde natten over. Det fungerer også fint. Jeg kan dog godt lide mine brush guards, da de sørger for at holde sammen på samt former penslerne.  
Et nærmere blik på de produkter, jeg brugte i dag. Babyshampoo fra Purely Professional (gave) og mandelolie fra Sæbeværkstedet, som godt nok hedder 'For Baby', men som i virkeligheden er en mandelolie som enhver anden mandelolie. Hvis man ikke lige ligger inde med ovenstående, kan et mildt opvaskemiddel og enhver anden neutral olie gøre det ud for samme. Hvordan renser I jeres makeuppensler?