
Det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg sidst lavede et bogindlæg herinde, så tænkte, det var ved at være på tide med sådan et igen. I øjeblikket er jeg i gang med to bøger; Beatles af norske Lars Saabye Christensen og Niceville af amerikanske Katryn Stockett. Førstnævnte fik jeg i julegave af min bror. Han har god smag i bøger, så jeg bliver altid glad, når han overrasker mig med noget, jeg ikke lige kendte til i forvejen. Bogen foregår i Oslo og handler om fire venner og den udvikling de selv og deres venskab gennemgår fra 1965-72, mens de hører musik på deres pladespillere, kysser på piger, spiller fodbold, cykler rundt i sommernætterne og alt muligt andet. Den er virkelig godt skrevet.Niceville (orgiginaltitel The Help) er jeg lige startet på, så kan ikke udtale mig særlig meget om den endnu, men den foregår i 60'ernes (tilsyneladende det litterære tidstema på matriklen pt) Mississippi og berører den dengang nye racelov, der ulovliggjorde adskillelsen mellem hvid og sort gennem sorte husholderskers personlige skildringer. Umiddelbart virker den velskrevet og spænende, så den glæder jeg mig til at få gjort et større indhug i de kommende dage.
Bogen kom ud som film sidste år, og I kan se traileren her:
Jeg har endnu til gode at se filmen, men venter, til jeg har læst bogen. Det er den rigtig rækkefølge for mig :)
Har I læst de to bøger ovenfor? Og hvad ligger der af spændende læsning på jeres natborde for tiden? Sig frem!