Pro Longwear Lipglass i farven Whoops! | Mineralize Charged Water Moisture Eye Creme |Mineralize Eye Shadow i farven In the Sun | Pro Longwear Concealer |Mineralize Satinfinisf SPF 15 Foundation | Blush Ombre i farven Azalea Blossom | Brow SetHvis man har villet have fat i MACs produkter, har man som dansker hidtil været henvist til Magasins MAC-stand eller webshop, men nu har MAC endelig åbnet deres egen webshop for salg til os nordboere, og det kan jeg godt lide. Der er umiddelbart ingen forskel på prisen, men jeg håber, det betyder, at MACs mange specialkollektioner bliver hurtigere tilgængelige for os herhjemme, end tilfældet hidtil har været. Min begejstring har resulteret i ovenstående collage af produkter, jeg rigtig gerne vil prøve kræfter med. Nogle af produkterne ovenfor er en del af den permanente kollektion, hvor andre er del af en specialkollektion og således limited editions.
Tror desværre aldrig, jeg bliver gode venner med læbestift i markante farver, men tænker, at en lipgloss måske er vejen frem i stedet. Er i hvert fald vild med farven på Whoops!, som jeg tænker, ville gå godt i spænd med gylden sommerhud. Øjencremen har jeg taget med, fordi det er et område, jeg på det sidste er blevet mere opmærksom på. Man bliver jo ikke yngre. Ahem.. Øjenskyggen In the Sun er en fryd bare at kigge på, men vil også være en god kontrast til mine blågrå øjne. MACs Pro Longwear Concealer har jeg endnu ikke prøvet, men den skulle være rigtig god, holdbar og dækkende, så den kunne jeg godt tænke mig at prøve ved lejlighed. Det samme er egentlig tilfældet med deres foundation. Jeg bruger stort set aldrig den slags, men ville gerne have en til mere specielle lejligheder, hvor huden lige skal have et nøk opad perfekthedsbarometeret. Og så er den med solfaktor. Win! Den meget smukke og tofarvede 'Ombre Blush' kan jeg ikke finde på MACs egen hjemmeside, så der har jeg linket til Magasins shop. Lidt inkonsekvent har man vel lov til at være, men jeg måtte bare have den med, da den jo er SÅ smuk at kigge på. Det sidste, der har fået plads på collagen, er en gel, der farver og fikserer øjenbrynene. Sådan en har jeg heller aldrig prøvet før, men tænker, at det da er meget smart, at brynene — ud over at få lidt farve — også bliver fikseret.
Har I erfaring med nogle af ovenstående produkter? Og vil I kunne anbefale dem?