Er der egentlig noget smukkere end en solskinsdag i oktober? Altså sådan en dag, hvor de gyldne farver stråler om kap med folks smil, hvor løvet daler ned om ørerne på én og man på ægte barnlig manér får lyst til at rulle sig i bunkerne af visne blade? Jeg tvivler. Kæresten har været artig det forgangne år, så vejret viste sig fra sin pæneste side i dag på hans fødselsdag, og vi tilbragte en times tid med at dingle rundt i Søndermarkens efterårssmukhed. Ja, I kan næsten se på mit rimelig fjogede smil, hvor glad vejret gjorde mig.