
Min lokale H&M er sådan en lille, kedelig en, der hverken fører Trend eller Divided, men engang imellem kan man alligevel være heldig at gøre et kup, når andre flinke mennesker, har valgt at bytte deres Trend- og Dividedvarer i netop 'min' butik. Sagerne bliver nemlig ikke returneret til den afdeling, de kommer fra, men bliver i stedet hængt på et stativ for netop den slags varer. I går var jeg så heldig at falde over denne kjole fra Trend, med et print der leder tankerne mod Helmut Lang. Jeg har set den et par steder i blogland efterhånden, men det er der også en grund til, for den er virkelig pæn. Det er lidt svært at se på billederne, men siderne på kjolen folder ind over sig selv foran og giver indtryk af flere lag. Så pæn og netop fordi den folder ind over sig selv, er den justerbar og rummelig nok til en voksende mave :) Printet minder mig lidt om marmordraperinger på en statue af en græsk gudinde.