
Hmm — jeg ser vist en smule hjulbenet ud på det øverste billede, og jeg har endda valgt et af de billeder, hvor jeg ser mindst hjulbenet ud. Normalt tror jeg altså ikke, jeg er specielt hjulbenet, så enten er det bukserne, der giver en hjulbenseffekt, eller også står jeg bare underligt. Nåh, men hjulbenet eller ej, så var det sådan her, jeg tog mig ud, da jeg driblede i SuperBest efter svinemørbrad og andebryst tidligere i dag. Nothing fancy, men blødt og behageligt på søndagsmåden. Ud over kødshopping har dagen stået på sortering af garderoben, er nemlig i gang med at smide lidt ting til salg på Sale by Bloggers. Der er efterhånden ved at være et ok udvalg derinde, og du kan finde de ting, jeg indtil videre har sat til salg her.Jakke fra Saint Tropez, tørklæde fra H&M, cardigan fra Asos, t-shirt fra Mango, undertrøje fra Kvickly, bukser fra Day Birger et Mikkelsen, sko fra Converse