Min dag startede meget stille og roligt. Så stille, at jeg formåede at bilde mig selv ind, at det var lørdag (!?), og at der derfor ikke var nogen grund til ikke at sætte telefonens vækkeur frem til halv ni. Da alarmen så ringede, begyndte en svag mistanke at dæmre — måske det ikke heeelt var weekend endnu... Og så kan jeg love jer for, jeg fik travlt med at ringe til chefen og med rusten stemme fortælle, at jeg havde sovet over mig. Ind i badet. Ud ad badet. På med noget nemt tøj. Yoghurt med havregryn lige i løgneren og ned på cyklen. Shit. Er ikke god til at skynde mig om morgenen.
    
Da jeg endelig kom ind på jobbet, var det første punkt på dagsordenen en kop kaffe. Med overfladespænding ...
    
... der hurtigt blev bællet. Og efterfulgt af endnu en kop. Normalt er jeg ikke typen, der sover meget over mig. I gynmasietiden sov jeg kun over mig en enkelt gang, og det var, da jeg skulle op i kemi. Flot...     Resten af min tirsdag på jobbet gik hurtigt. Jeg havde jo lissom skåret betragteligt i formiddagens arbejdstid. Alligevel fik jeg tid til at beundre min orange neglelak, der matchede et maleri så flot.   
Samt foreviget mit noget kedelige outfit. Foran fugtigt håndklæde og toiletpapir. Yes.    Mens dagen passerede begyndte regnvejret også at passere hen over København, så chefen kørte mig til stationen, så jeg ikke behøvede cykle hjem i små, kolde ballerinaer. Hvis det er takken for at sove over sig, skulle jeg måske overveje at gøre det lidt oftere ;)   
Så ventede jeg på s-toget. Vente, vente, vente. Iført armyjakke og glittertørklæde.    Da jeg kom hjem, skiftede jeg til gamle, blå shorts og en af kærestens undertrøjer, og gik i krig med en bøtte maling og køkkenets vindueskarme. Det var faktisk lidt koldt at stå der i korte shorts og male for åbne vinduer. Brrr!  Nu er jeg heldigvis tilbage i almindelige klæder, slapper af ovenpå en omgang pitabrød og ser Luksusfælden. Ahhhh!