Hvis der er et mærke, jeg i den grad er draget mod, og som samtidig er inden for økonomisk rækkevidde, er det All Saints. Jeg vil hverken kalde det billigt-billigt, eller designerdyrt — mere et rimeligt sted ind imellem. All Saints lander mellem det enkle og det rå og består primært af lækkert basis med et twist. Meget i stil med Rick Owens og Helmut Lang, faktisk. Jeg elsker de draperede kjoler, de asymmetriske cardigans, de elegante farveovergange, de smukke smykker og de flotte og rå accessories. Jeg ville med glæde tage imod alle tingene ovenfor helt uden at klage ;) Prøv lige at se øreringene med de blå sten! En vild kombination af noget næsten industrielt og noget klassisk. Eller clutchen med den mange kæder. Eller maxikjolen. Eller... Åhhh! Jeg kunne blive ved. I den forgangne vinter føjede jeg faktisk en All Saints-kjole til samlingen, og selvom jeg har brugt den flere gange, har jeg vist aldrig fået flashet den herinde. Må finde en anledning til at have på den på snart, så jeg kan få taget et billede af den :)
All Saints kan købes fra deres egen hjemmeside, men Asos har også et betragteligt udvalg her.
Source: allsaints.com