I sensommeren smed jeg i et anfald af oprydningsvanvid (og mangel på plads i garderobeskabet) alle mine striksager på loftet i en stor, sort sæk. I retrospekt var det måske ikke den smarteste beslutning, for vores loftsrum er mørkt, kaotisk og meget lidt overskueligt, så jeg fik aldrig taget mig sammen til at gå op og finde dem igen, da kulden satte ind få måneder senere. Indrømmer gerne, det både er dovent og dumt — specielt taget i betragtning af de lave temperaturer, vi har kæmpet med de sidste fire-fem måneder. Så jeg har klaret mig gennem en hård vinter uden mine varmeste strikke. Nu hvor foråret står for døren, har jeg endelig føjet en ny, lun strik til samlingen. Timingen kunne have været bedre, men bedre sent end aldrig, ikk? Strikken hapsede jeg til Rabens Saloners lagersalg forleden, og den er blød, lun og fin. Er vild med dens klokkefacon og de pæne blomsterknapper.