Da jeg var i Hamborg i slutningen af februar, hapsede jeg blandt andet denne labre lak. Den hedder Just Shout! og er fra et mærke, der hedder Essence, som blandt andet forhandles i Matas-lignende butikker i Tyskland. Essences lakker koster stort set ingenting (mener, jeg gav 2 euro for denne) og de har faktisk en del lækre farver at vælge imellem. Holdbarheden er ikke noget at skrive hjem om, men sådan er det jo desværre også med en del meget dyrere lakker. Tror bestemt, jeg supplerer med flere Essence-banditter, når jeg skal til Berlin næste weekend :)