Garderobes Kabet   +  Inspiration

Statisk
 Alt går hurtigt, farer forbi, skifter hele tiden og det, der var hipt i går, er yt i dag. En kliché, ja, men også sandt. Sådan er verden. Sådan er vi. Men pludselig stopper man op og fikserer blikket på et enkelt statisk punkt midt i al kaoset. En ting der er, som man altid kan huske, den har været. Og så bliver man en lille smule varm og glad inden i, før man farer videre ud i verden. Sådan har jeg det med Kløver Vaseline. Min mor fortæller, hun smurte mit lille, men ganske buttede ansigt ind i stadset, inden hun satte mig ud i frosten for at sove middagslur i barnevognen, dengang jeg var en tyk, lille baby. Måske derfor, jeg stadig har en forkærlighed for netop det produkt. Og dets look. Retro på dåse. På den helt ægte måde.