Garderobes Kabet   +  Nyt i garderobeskabet

ANNY
 
I Hamborg føjede jeg et par lakker mere til samlingen. Det gør jeg næsten altid, når jeg er på ferie, fordi jeg godt kan lide at finde nye mærker, jeg ikke kendte i forvejen. I parfumeriet Douglas, faldt jeg over en stand med de fineste, kubeformede flasker af mærket ANNY, der havde et stort udvalg af meget flotte farver. Endte med at hapse en enkelt lak i farven Secret Love. Farven er sådan en lidt ubestemmelig koksgrå/mørkeblå/støvet lilla, der ændrer sig alt afhængigt af lyset, der falder på den. Meget flot og vinterlig. Konsistensen er ret tynd i det, så efter første lag, frygtede jeg lidt, det var sådan en lak, der krævede tre-fire lag for at dække ordentligt, men overraskende nok viste det sig, at to lag var nok. Desuden er det nok den mest holdbare lak, jeg nogensinde har prøvet. Seriøst. Har den på på tredje døgn, og den har stadig ikke skallet. Overhovedet! Det tror jeg aldrig, jeg har prøvet før. Det er altså god kvalitet. Håber kvaliteten på denne lak er symptomatisk for resten af ANNYs lakker, for så skal jeg altså have nogle stykker mere med hjem fra Berlin, hvor jeg skal ned om fem uger. Har I erfaring med neglelak fra ANNY?