Garderobes Kabet   +  Inspiration

En søndag i solen
Kom sent hjem i nat efter en aften i selskab med en ordentlig portion chili con carne, gamle venner helt tilbage fra gymnasietiden og en kæmpe bunke rødvin, minder og røverhistorier. Sov længe i dag, driblede til bageren efter brød, vækkede min lillebror, der har crashet på min sofa de sidste par dage, spiste lækkert, lunt brød, drak kaffe, hørte radio, sendte min bror hjemad og gik en lang tur med kæresten ved min side.
   
Og se lige engang — det er blevet forår! Ikke varmt-varmt, men skønt i solen. Masser af små, fine vintergækker, violer (er det ikke violer?) og erantis, og en masse smilende mennesker. Nu sidder jeg og nyder solen, der vælter ind i stuen og har lige spist varme, hjemmelavede sandwiches. Sådanne søndage kan man ikke få for mange af. Virkelig.    Poncho Rabens Saloner, tørklæde Beck Söndergaard, jakke og bukser Saint Tropez, taske Balenciaga, sko Converse