At udfordre sig selv
Man må sige, jeg udfordrer mig selv i disse dage. Nu hvor jeg har nultolerance overfor shopping i denne måned, ville nogen måske mene, at jeg ikke burde udfordre skæbnen og pænt holde mig fra alt, der kunne friste. Men nej, så let skal jeg ikke gøre det for mig selv. I fredags tog jeg som bekendt til pre-sale af Jimmy Choo for H&M, og i dag har jeg være en tur i prøverummet — bare for lige at prøve denne jerseyblazer fra Vero Moda, der var sat ned til 150 kr.:Den fandtes, som I kan se, i både mørk og lys grå. Jeg købte den ikke, selvom jeg har ønsket mig sådan en i et stykke tid efterhånden. Tror nemlig, den vil være et godt alternativ til alle de cardigans, jeg bruger flittigt for tiden.
Om lidt trisser jeg hjem til en veninde. Vi skal hygge med lidt godt brød, pølse og rødvin, mens valgresultaterne begynder at tikke ind.