Garderobes Kabet   +  Inspiration

Pink Knit In Action
Der var mange grunde til, at jeg trak i skrigpink i går. Det var forår, det var fredag, solen skinnede, kalenderen sagde 1. marts, jeg ventede besøg af denne søde frøken og det var min sidste officielle dag på barsel. Ikke at jeg ligefrem fejrede sidste dag på barsel, jeg havde mere brug for lidt kulør til at holde humøret oppe. Blandt mine venner oplever jeg, at der er ret stor forskel på, hvordan man har det med at skulle tilbage på job efter endt barsel, og jeg er altså en af dem, der nok aldrig kommer til at føle mig helt klar til den virkelige verden. Når det er sagt, er det nok meget godt at komme i gang igen, min sløve ammehjerne trænger til det.

Tilbage til strikken, jeg havde på både i forgårs og i går. Den er jo et fantastisk alternativ til alle mine sorte og grå cardigans. Bliver helt glad af at have den på. Også selvom det ser ud som om, jeg overvejer at tage springet ud over altanen på et af billederne :)

Jakke fra Zara, taske fra Asos, cardigan fra H&M, t-shirt fra Forever21, tørklæde fra Topshop, jeans fra H&M Divided, sko fra New Balance