Garderobes Kabet   +  Ønskeliste

Mine boligønsker
God anden søndag i advent! Jeg håber, I hygger jer. 

Har stykket det vel nærmest obligatoriske 'det her ønsker jeg mig til jul'-indlæg sammen til jer. I denne omgang får I mine ønsker til boligen. Jeg har maaange flere, men de skal ligesom også være realistiske, så de mere ekstravagante ønsker må jeg nok selv spare sammen til :)Mega Dot-sengetæpper fra HAY | Tæppe fra Ferm Living | Hvidriflet tallerken fra Royal Copenhagen | Mumikrus | Vægur | Sidebord fra BoConcept
Vores hjem er meget lyst, og vores møbler primært hvide og grå med lidt teak og valnød her og der, så jeg ønsker mig lidt kulørt tilbehør, der kan sørge for, det ikke bliver alt for kedeligt og koldt. Mega Dot-sengetæpperne fra HAY er jeg ret vild med, men jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvilken farve jeg helst vil have. Hælder mest mod den auberginefarvede, den lilla eller den petroleumsfarvede version. Det sort/hvide tæppe fra Ferm Living er bare pænt! Elsker det grafiske print. Og så ønsker jeg mig nogle nye middagstallerkener. De tallerkener, vi har i dag, er en anelse for store til vores opvaskemaskine, så jeg ønsker mig nogle nye. Er ret pjattet med det hvidriflede stel fra Royal Copenhagen, men er bange for, de også er en anelse for store. Er vist nødt til at måle efter en ekstra gang.

Derudover kunne jeg godt tænke mig lidt flere mumikrus til samlingen. Kaffe smager bare bedst i lige netop den slags kopper. Jeg ønsker mig også et ur til køkkenvæggen. Det gule ovenfor er det desværre ikke muligt at få sendt til DK, men det er nogenlunde den stil, jeg er ude efter. Enkelt og gerne med noget pangfarve. Til slut ønsker jeg mig et pænt bord med farvet bordplade. Er ikke helt sikker på, hvor jeg ville stille det, men med al den plads, vi har fået, må det være en smal sag, at finde en løsning på dét problem :)

Har I nogle specifikke ønsker til boligen i år?