Garderobes Kabet   +  Outfit

En bordeaux buks
 
Kan I se det!? Jeg har fået nye bukser! Bordeaux bukser for at det ikke skal være løgn. Havde jeg været et år tidligere på banen med den tendens, kunne man måske have påstået, jeg var hurtig på modeaftrækkeren (...?), men nu er jeg bare som alle andre. Bare sent på den :) De er fra H&M Divided og kostede mig 180 kr. eller deromkring. Rigtig god pris for et par fine bukser. Og så er det altid rart ikke at give alt for meget noget tøj, man ikke helt ved, hvor meget man får brugt. De findes også i en del andre farver så som elektrisk blå, grøn, sennepsgul og rød. Overvejer lidt de blå. 

Outfittet er fra i dag, hvor jeg var ude på kaffedate. På fusserne havde jeg mine Hunter-gummistøvler, og selv med en tyk uldsok i, var de bare alt for kolde. Endte med at impulsshoppe et par indersåler, som jeg tog i brug med det samme. Det hjalp lidt. Nu må jeg altså se at få fundet mit vinterfodtøj frem. Ved bare ikke liiige, i hvilken flyttekasse eller pose, de gemmer sig.

Tørklædet er forresten også nyt. Det er fra Margit Brandt og lå i en goodiebag, jeg fik med hjem fra Remvig-eventet for nyligt. Rigtig lækker efterårsfarve.

Frakke fra Patrizia Pepe, hue fra COS, tørklæde fra Margit Brandt (fra goodiebag), sweater fra Pieszak zé Zenski, bukser fra H&M Divided