Opfindsom overskrift, jeg har gang i, men alternativet var 'god jul' eller noget i den stil, og det var næsten endnu mere kliché. Og lidt løgn, da det i mine øjne er en anelse tidligt at ønske nogen god jul. Så jeg vil egentlig bare tjekke ind og sige hej og ønske jer alle en god weekend og start på julemåneden. Har glædet mig ekstra meget til december i år. Tror, det har noget at gøre med, at jeg nu har min egen lille familie og et dejligt, nyt hjem, jeg kan gå og hygge mig i. Og så skal kæresten og jeg holde jul sammen og i eget hjem for første gang.Har I nogle spændende planer for weekenden? Her står den på ren hygge og måske noget med æbleskiver i morgen. Og så skal de to julemænd og elgen ovenfor nok også have selskab af lidt mere pynt.