Torsdag aften hoppede jeg på cyklen og trillede til Frederiksberg, hvor søde Malsen havde inviteret til et hyggeligt event i Remvig Frederiksberg. Underligt nok var det mit første besøg i butikken, som jeg ellers tit er cyklet forbi, men det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg stikker næsen indenfor. For butikken er fyldt med lækre sager fra mærker som Margit Brandt, S'nob de Noblesse og Sziggy Copenhagen, og så synes jeg, det er lidt sejt, at ejeren Ane Cecilie Remvig, åbnede butikken tilbage i 2005, som kun 27-årig.Aftenen bød på bobler og lidt lækkert at spise, mens en makeupartist fra e.l.f. gav tips til en pæn festmakeup. Desuden var der lidt procenter på varerne i butikken, hvilket jeg selvfølgelig var nødt til at benytte mig af. Men mere om det i et andet indlæg.
Aftenens fine værtinde.
Og undertegnede, der ser fjollet ud efter blot to slurke sprudelwasser.
Ooog et par billeder, jeg fik kæresten til at knipse, da jeg kom hjem. Iført ny yndlingsstrik fra H&M, tanktop fra Day, jeans fra Cheap Monday, sko fra Shoe Biz, halskæde fra Pieces (gave), taske fra Marc by Marc Jacobs og jakke fra Baum und Pferdgarten. Og en baby koblet til mit venstre ben.