DIY // Hay-ish puderNu hvor vi skal flytte om en uge (wuhuu!), er jeg gået i total boligmode. Bolig mig her og bolig mig der. Jeg glæder mig sindssygt til at fylde syv værelser op med lækre sager. Elsker puder og synes faktisk, der er en del pæne på markedet for tiden, men nægter simpelthen at betale 5-600 kr. for en pyntepude. Ja, der er jeg måske lidt nærig :) Efter at være blevet inspireret af disse Hay-puder, gik jeg derfor ud og købte ind til at sy nogle selv. Købte noget lækkert, tykt uldstof i to forskellige grå nuancer samt stofbetrukne knapper i City Sycenter (som btw holder ophørsudsalg med masser af rabatter året ud). Puderne til at putte indeni, fandt jeg i Jysk til to for en 50'er. Den anden aften gik jeg i sving ved symaskinen, og resultatet kan I se her. Da jeg ikke syntes, at en enkelt pude gav nok fylde i sig selv, valgte jeg at smide to puder ind i hvert betræk. Så blev de perfekt fyldige. Er ret stolt af dem, og er slet ikke færdig med projekt pudesyning.