Garderobes Kabet   +  Toppe

Selected Femme AW12 // Courtney Love møder Edith Piaf
Under modeugen var jeg et smut forbi Holmen, hvor Selected viste deres aktuelle såvel som kommende kollektion frem. Selected Femme er et mærke, jeg er blevet mere og mere vild med det seneste års tid, og jeg blev ikke mindre vild med dem, efter jeg var forbi og gramse på deres varer og høre lidt om historien bag kollektionerne.
Jeg har valgt at starte med at vise jer de ting, der enten er i butikkerne allerede, eller som lander lige straks. Selected Femmes kollektion består af to dele; en jeanskollektion og en femmekollektion. Dette efterår er jeanskollektionen inspireret af Courtney Love og 90'erne, hvor femmekollektionen er inspireret af Edith Piaf. Lækkert med en kombination af noget råt og noget feminint og fransk. I like!
Nåh, skal vi tage et kig på nogle af sagerne?Lækker, grånistret jakke med sorte jakkedetaljer og smokingrevers.Feminin og cremefarvet top med smuk struktur, som ville være så flot til et par jeans og ankelstøvler.Enkel LBD med ultrafine, spindelvævsagtige blondeærmer og -ryg. Den perfekte julefrokostkjole.Sort jakke med pæn udskæring og flot struktur.Girly nederdel i brokadelook og chanelinspireret boucléjakke.Helmut Lang-agtig tie dye-kjole og prikket skjorte.Den PÆNESTE, grå uldnederdel med synlig lynlås bagpå.Klassisk bikerjakke.Angoracardigan og stribet sweatdress.Sæt i grafisk print med kimonoinspireret jakke.
Jeg er især vild med tie dye-kjolen og den grå nederdel, som jeg bare SKAL have fat i. Hvad synes I om Selected Femme? Og hvad siger I til de ting, I kan se her?