Garderobes Kabet   +  Skønhedsprodukter

TONI&GUY // Hair Meet Wardrobe
I starten af februar var jeg til Toni&Guy-event på Hotel Sankt Petri i forbindelse med lanceringen af konceptet Hair Meet Wardrobe. Med Hair Meet Wardrobe ønsker Toni&Guy at skabe et bindeled mellem mode og hårtendenser og har derfor kreeret de fire produktkollektioner Classic, Glamour, Casual og Creative, der hver især henvender sig til folk med en tilsvarende stil. Til eventet fik vi præsenteret produktkategorierne 'in action' på fire modeller (plus en herremodel), som I også kan se her:I kan bladre igennem og se flere stylingeksempler på de fire produktkategorier her, samt se en backstagevideo hvor Toni&Guy stod for hårstylingen af Acnes show under London Fashion Week for nyligt lige her.
Jeg synes, det er ret smart med et hårstylingkoncept, som er målrettet personlig stil, og selvom jeg ikke vil sætte mig selv i bås rent stilmæssigt og garanteret kan bruge produkter fra de øvrige produktkategorier, er jeg personligt nok mest til Casual-linjen, der består af Sea Salt Texturising Spray, Forming Spray Gel, Flexible Hold Hairspray og Sculpturing Powder. Og 'casual' er måske i virkeligheden en meget god beskrivelse af min stil, hvis man altså skal beskrive den. Fik nogle produkter med hjem fra eventet, og glæder mig til at få tid til at prøve blandt andet saltvandssprayen for en lidt rodet og mat sommerfrisure.
Ud over lidt lækkerier til mig selv, har jeg fået lov til at udlodde lidt produkter til en heldig læser, så tjek ind igen i morgen, hvor jeg vil skyde en konkurrence i gang på bloggen :)
Har I erfaring med nogle af Toni&Guys stylingprodukter?