... betragte pixi kropsdele med ultra høj nuttethedsfaktor i timevis og gå laaange ture med barnevognen ...
... spise uforstyrret morgenmad, som kæresten diskede op med et par dage efter, vi kom hjem. Omelet med ost og løg, stegt bacon og tomat samt hjemmebagt brød skal man ikke kimse ad ... 
... kigge på pæne buketter fra datterens oldemor og onkel ...
... gå flere ture og hygge med kaffe og lakridskonfekt, når vi kom hjem ...
... beundre vidunderets evne til holde sit eget hoved. Og blive enige om, at hun ER et geni, der helt bestemt kandiderer til en nobelpris inden længe ...
... besøge vores lokale kirke for at snakke barnedåb ...
... og glædes over fine barselsgaver i form af hjemmehæklet mumitrold (så cute!) af hende her og fint, stribet tøj (der matcher mit hjemmesyede babysengebetræk) fra hende her.Det er vildt at blive en lille familie. Vildt, overvældende på alle måder og i den grad forbundet med bekymringer. Men hold kæft, hvor er hun bare sød, altså <3