Dagens detalje Jeg er her stadig, men havde bare ikke rigtig noget på hjerte i går, så jeg loggede ud, lukkede ned for computeren og tilbragte dagen på sofaen med en god bog (Niceville, som jeg skrev om her, kan virkelig anbefales!) og en lille smule Wordfeud ;) Der er stadig intet nyt på babyfronten, og det er efterhånden ved at være en anelse træls. Jeg hygger mig stadig og har det godt, men jeg vil bare rigtig gerne snart se den lille bandit, der har puttet i min mave de sidste ni måneder. Se hvordan den ser ud, om det er en dreng eller pige og ja, bare blive mor. Mine dage på barsel er i langt de fleste tilfælde ikke skide fashionable, så i dag må I nøjes med et snapshot af min arm og de armbånd, der pryder den. For mig er armbånd nemlig lig med forår og sommer, sol og bare arme, så det var de mest passende accessories, jeg kunne komme på i dag på årets første officielle forårsdag :)