Garderobes Kabet   +  Strik

Rensdyrstrik
Nu er det ikke fordi, det her skal udvikle sig til en baby- og kreablog, men I var flere, der kommenterede, at I gerne ville se resultatet af mit strikkeeventyr, sidst jeg nævnte det herinde, så det skal I da få. Resultatet forelå nemlig her til formiddag, og jeg synes egentlig, det er blevet ret godt.Et styk hjemmestrikket babycardigan med rensdyrmønster, som jeg startede på i julen, hvor jeg strikkede langt størstedelen af den. Derefter lå projektet brak en god måneds tid, før jeg for et par dage siden endelig tog mig sammen til at strikke den færdig. Nu skal den bare vaskes, og så får vi se, hvornår det bliver tid til at putte en lille baby i den :) Mønsteret kan I finde her, og garnet har jeg købt i min lokale strikkebiks. Man skal dog lige være opmærksom på, at mængdeangivelsen i opskriften er forkert. Hvis man strikker den mindste model, som jeg har gjort, skal man købe tre nøgler lyst og et enkelt nøgle mørkt garn og IKKE to af hvert nøgle, som der står i opskriften.
Er der egentlig noget finere end rensdyrmønster i miniatureformat? Jeg tvivler.