Om at holde varmenLige nu overlever jeg primært kulden på grund af disse ting i strik og rulam. Alt sammen forskellige afarter af uld. Lammeskindstæppet er egentlig beregnet til, når baby kommer, og skal fungere som isolering mellem altanbarnevognens bund og liften, men lige nu holder den mit bagparti lunt på min spisebordsstol. Mhh — så lækkert at sidde på. Lufferne fra Asos har været et af vinterens bedste køb. De holder som ingen andre vanter, jeg har ejet, mine fingre varme på mine daglige gå- og cykelture. De kan virkelig anbefales, og er pt. sat ned med 50% lige her. Huerne fra Rabens Saloner og COS veksler jeg imellem og ville meget nødigt være foruden. Begge har den perfekte, løse pasform bagtil. Støvlerne er måske ikke de mest elegante i verden, men de er bløde og noget så varme. Ved godt, det er sådan et stykke beklædning, der deler vandene, men jeg har virkelig været glade for mine New Zealand Boots den sidste måneds tid. Hvilke stykker tøj ville I nødigst undvære her i kulden?