I lune materialerTørklæde i uld og silke fra All Saints | Uldkjole fra Designers Remix Collection |Læderluffer fra Asos | Lang tanktop fra Miss Selfridge | Strømpebukser i merinould fra Falke |Forede støvler fra Shoe Biz | Tykke sokker fra River Island Det kan vist ikke være gået nogens næse forbi, at det er blevet koldt i lille Dannevang. Som i helt vildt og sibirisk koldt. Brrr! Jeg skutter mig i hvert fald fra det sekund, jeg forlader matriklen, til det sekund, jeg atter træder over et dørtrin. Det der med at gravide skulle have en form for indre varme passer i hvert fald ikke på mig. Enhver irriterende person ville sige, at der ikke findes noget, der hedder dårligt vejr, men kun noget, der hedder dårlig beklædning og blah, blah, blah... Jeg vil dog vove at påstå, at det er en lodret løgn, men — for der er et men — at det er muligt at klæde sig efter forholdene uden det bliver alt for kedeligt at se på. Så jeg har sammensat et outfit af lune sager, der primært består af uld, læder og silke, som er pænt og ikke alt for Helly Hansen-praktisk at se på. Gad virkelig godt hoppe i den Designers Remix-kjole og et par tights af merinould. Lækkert og med lun-, blød- og pænhed i fokus.