FebruarSå blev det sørme februar — måneden hvor jeg med meget stor sandsynlighed bliver en lille baby rigere. Det er svært at forstå, meget underligt at tænke på, men mest af alt er det bare helt vildt spændende og dejligt! Dagen i dag er blevet tilbragt inde i byen, hvor jeg overværede et show i forbindelse med CFW, som jeg vil fortælle mere om en anden dag. Nu slapper jeg af under et tæppe i sofaen, mens jeg skovler dessertrester fra i går indenbords. Jeg havde bikset noget æblekage med chokoladetrøffel og nøddekrokant sammen til en gruppe veninder, jeg havde til middag. Den var et hit, skulle jeg hilse og sige!