
Nu her et år efter jeg købte denne Rützou-veloursag på udsalg, kan jeg konstatere, at den virkelig var et kup. Ikke kun i forhold til de 75% rabat, jeg var heldig at finde den til, men også fordi jeg stadig er sindssygt glad for den. Det er ikke en jakke, jeg bruger hver uge, men den er bare så dejlig at have i baghånden, når jeg står der om morgenen, og synes, at en almindelig cardigan vil være for kedelig. Og så har den perfekt lange ærmer og er blød, lun og draperet. Love it. I dag har den akkompagneret et par blå jeans fra H&M Mama, en t-shirt fra Rabens Saloner, en Sue Long fra Samsøe og stjerneøreringe fra by BLANK (gave). Og i anledning af at det er tirsdag, får I lige et bonusbillede, hvor jeg jo på ingen måde ser spooky ud.