

Jeg havde ikke været på arbejde mange timer, før jeg i huj og hast måtte smide, hvad jeg havde i hænderne, og tage hjem for at lukke en blikkenslager ind, så han kunne tage sig af vores vintage (læs: arkæologiske fund af en) radiator, der er tæret igennem og har dryppet hele weekenden. Eftersom jeg alligevel har sidste dag på jobbet inden barsel i morgen, har jeg ikke særlig mange ting tilbage på to-do-listen, så resten af dagen arbejder jeg hjemmefra, hvilket mest af alt går ud på at tage min telefon, hvis den ringer. Ikke ligefrem stressfremkaldende. Rimelig hyggeligt, faktisk. Så hyggeligt, at jeg om lidt vil trisse ud i køkkenet og bage cupcakes, jeg kan tage med på jobbet i morgen. Med chokolade og mokka. Mhhh...Efter håndværkeren var smuttet, udnyttede jeg, at jeg for en gangs skyld var hjemme, mens der var noget så sjældent som ægte dagslys i min stue, og knipsede derfor et par billeder af 'dagens'. Normalt er jeg ikke ligefrem en kjole-over-jeans-type, men den her kjole er efterhånden blevet for kort (eller min mave er nok nærmere blevet dét større), så nu fungerer den altså som tunika. Mit nye tørklæde har jeg også taget i brug. Pæn farve, hvis jeg selv skal sige det.
Tunika og jeans fra H&M Mama, boucléjakke fra H&M Divided Exclusives, tørklæde fra Rabens Saloner, øreringe fra Julie Sandlau, sko fra Bianco, taske fra Balenciaga