Garderobes Kabet   +  Smykker

Miss Eyman
Så er det vist ved at være på tide, at jeg får vist jer lidt af årets julegavehøst. Min første julegave har jeg godt nok allerede vist jer for flere måneder siden, for det var nemlig turen til Paris, som min kæreste og jeg gav hinanden som en lille kæresteferie, inden vi bliver forældre, og der nok kommer en periode, hvor vi ikke kommer til at rejse helt så meget, som vi ellers har haft for vane. Det var en god gave. Men altså, bortset fra lige den gave, lå der nogle rigtig gode sager under juletræet i lørdags, blandt andet disse Miss Eyman-øreringe fra Line & Jo, som jeg fik af mine forældre. Har længe haft hede drømme om Line & Jos lækre designs og disse stjerneøreringe falder lige i min smag, fordi de mikser det smukke med det rå og er perfekte til hverdag, men på ingen måde er kedelige. Og så skader det på ingen måde, at de kombinerer mit yndlingssmykkemateriale pt, nemlig oxideret sølv, med et af mine all time favoritsymboler, nemlig stjernen :)