Garderobes Kabet   +  Nyt i garderobeskabet

Lune luffer
Siden jeg sidste vinter mistede mine elskede, lune skindhandsker, har jeg været på udkig efter et passende alternativ, der kan holde mine hænder varme på min daglige cykelrute, så da Asos satte prisen ned på disse lammeskindsluffer, slog jeg til, og i dag kom de så med posten. De er bløde, varme og kan nemt forlænges, hvis man folder opsmøget op. Tommeltotten er ikke helt lang nok til mig, men så længe der er tale om luffer, gør det ikke så meget. Og så er de rummelige nok til, at man også kan have et par tynde strikhandsker inden i dem, når det bliver rigtig koldt.
  De kan forøvrigt stadig fås med rabat på Asos til £18,50 (sat ned fra £25), hvilket jeg synes, er en helt fair pris for luffer i vaskeægte lammeskind. Find dem her, hvor de også fås i den lysere farve 'tan'.