Jeg har aldrig været en ørn til det der med at komme på idéer til julegaveønsker. De fleste ting, jeg ønsker mig, kan jeg jo i princippet købe selv. Nu har jeg så også en meget lille familie og vi giver generelt ikke specielt store gaver, men jeg ved, at der helt sikkert er en eller anden, der beder om en ønskeliste snart, og så er det jo meget smart at kunne diske op med et par ønsker eller fem. I første omgang er jeg kommet på disse ting. En lækker cremeblush fra MAC har jeg længe godt kunnet tænke mig at prøve og jeg ville gå efter en peachy nuance, fordi det er så friskt og pænt både sommer og vinter. Tørklæder kan man (læs: jeg) ikke få nok af og jeg ønsker mig et lækkert, blødt cashmerehalstørklæde fra COS. Helst et gråt et af slagsen. Smykker kan jeg også altid bruge, og jeg ønsker mig disse to sæt øreringe fra Line & Jo, nemlig lange Miss Eugena med de mange kæder og pæne, stjerneformede Miss Etter. Desuden kunne jeg godt tænke mig at stifte bekendtskab med nogle af Tromborgs produkter, og denne læbebalsam med blandt andet orangeolie og aloe vera og ser bare rigtig lækker ud. Yes! Så kom jeg da i gang! Hvad ønsker I jer i julegave? Det kunne jo være, jeg kunne inspireres :)