Garderobes Kabet   +  Inspiration

In the Woods
Så lækkert at have juleferie. Tror kun, jeg har kigget på mit ur en enkelt gang, siden jeg stod op. Det er vist bare tegn på, at jeg er i færd med at koble helt fra. Dagen i dag er blevet brugt på at spise hjemmebagte boller, læse avis, strikke miniaturetøj og lufte hunden på en gåtur gennem skoven. Og så fik jeg min bror til at knipse et par billeder af mig på en fugtig træstub, mens vi alligevel var ude samtidig med solen. Ved ikke, hvad jeg har gang i på det øverste billede, men jeg erindrer ikke at have haft gang i en støvledance.

Billederne dokumenterer forøvrigt med al tydelighed, at jeg snart må kapitulere og erstatte min vinterfrakke med et gravideksemplar, jeg købte for et par måneder siden. Hvis ikke, begynder jeg snart at være til fare for mine omgivelser, når knapperne som små projektiler skydes ud af min voksende mave. Frakke fra Patrizia Pepe, tørklæde fra by Malene Birger, handsker fra Asos, jeans fra H&M Mama, støvler fra Merrell