New Balance Lidt snapshots af den eneste garderoberelaterede ting, jeg slæbte med hjem fra Paris. Tøjshopping er bare ikke så sjovt, når udvalget har indsnævret sig til konede gravidkjoler i empiresnit med moderjord-agtigt print. Suk. Derfor er det nok ikke så underligt, at jeg på det seneste har udviklet et markant behov for diverse tilbehør, som man kan bruge, uanset om man er gravid eller ej. Jeg er sandsynligvis det sidste menneske på kloden, der anskaffer sig et par New Balance-sneakers, hvilket sikkert betyder, at de er ved at være på vej ned ad smarthedsbarometeret igen, men altså, jeg synes, de er pæne og så er de meget bedre at gå langt i end mine Converse, der hidtil har været mit mest praktiske fodtøj. Både jeg og mine fusser er glade. Hurra!