Garderobes Kabet   +  Outfit

Orangerød
I dag har jeg set sådan her ud iført ny, behagelig kjole. I takt med at min krop forandrer sig, falder andelen af tøj i min garderobe, som det er rart/muligt at have på, og jeg har derfor været på jagt efter enkle kjoler i et snit, der fungerer til min krop nu såvel som om tre måneder. Forleden faldt jeg over denne kjolemodel i H&M, som findes i en del forskellige farver samt i slangeprint. Stort set alle mellemstørrelser var taget, men denne orangerøde version hang der i min størrelse og kom derfor med hjem. Hvad man ikke kan se på billedet, er, at den er langærmet, hvilket er lidt smart årstiden taget i betragtning. Farven er langt fra det nemmeste at fange med kameraet, men det er sådan en lidt brændt orange nuance. Ejer intet i den farve i forvejen, så jeg skal altså liiige vænne mig til den. Må i andre H&M'er for at støve den sorte version op også.
  Kjole fra H&M, cardigan og tørklæde fra Rabens Saloner, taske fra Asos, støvler fra Bianco