Det er ved at være noget tid siden, jeg sidst smækkede et luksus vs budget-indlæg sammen, men nu har jeg fundet to lækre sweatere, hvor der er en del at spare, hvis man er villig til at gå på kompromis med, om der står Marant i nakken eller ej. Strikken fra Isabel Marant er mest detaljeret i mønsteret, men når først musikken spiller, er den alligevel ret ens med sweateren fra J.Crew, og der er en god del alpaka i begge bluser. Jeg elsker alpaka! Fordelen ved modellen fra J.Crew er, efter min mening, at den umiddelbart er en anelse længere i livet, og så det simple faktum, at den koster i omegnen af en sjettedel af Marantstrikken.