CardigansRød fra American Vintage | Sort fra All Saints | Hvid fra Rabens Saloner |Hvid kabelstrik fra Topshop | Bordeaux fra Miss Selfridge | Sort/creme fra Topshop Jeg elsker cardigans og det er vist ingen overdrivelse, at jeg har sådan en på fem til seks af ugens dage. Tidligere holdt jeg mig primært til ensfarvede cardigans i et helt almindeligt snit, men på det seneste har jeg været mere opmærksom på, at de eksemplarer, jeg føjede til samlingen, kunne noget andet end bare at være almindelige — det værende sig enten i form af materiale, strik, farve eller form. Selvom jeg er blevet bedre til at gå efter cardigans med fine detaljer, føler jeg dog langtfra, at min samling er komplet, så jeg er fortsat på udkig og har netop føjet disse seks darlings til ønskelisten. Ud over i forvejen at være total favoritbeklædningsdel, er cardigans også fantastiske, fordi jeg kan fortsætte med at bære dem på trods af min mave, der ingen planer har om at blive mindre de næste fire måneder. God undskyldning for at købe flere ;)