Yay! Ligesom Guapizimo var jeg blandt de heldige vindere af en Clarins-konkurrence, som BeautySpace afholdt for nyligt, og i forgårs kom en høj, tynd postmand og afleverede en pakke indeholdende tre lækre produkter på mit dørtrin. Har mest erfaring med Clarins' makeup, så glæder mig til også at stifte bekendtskab med andre typer af deres produkter. Gevinsten, jeg har vundet, består af af Vital Light Day Illuminating Antig-Ageing Comfort Cream, Vital Light Night Revitalizing Anti-Aging Comfort Cream og Huile 'Tonic' Body Treatment Oil. Nu har jeg aldrig gjort det specielt meget i anti-age-produkter, men det kan vel ikke skade at prøve, og jeg ER jo heller ikke 20 længere, ahem. Det er dog kropsolien, jeg glæder mig mest til at prøve. Har tidligere brugt babyolie om sommeren til at fremhæve solbrune skinne- og kraveben, men har aldrig haft gang i sådan en kropsolie her. Af hvad jeg har læst mig frem til på nettet, skulle der være tale om et meget lækkert produkt, som man åbenbart masserer ind i våd hud, hvorefter man skyller den af. Bliver spændende at prøve :) Har I erfaring med at bruge kropsolie på den måde?