Garderobes Kabet   +  Ønskeliste

Fire danske efteårsfavoritter
Kjole fra DAY Birger et Mikkelsen, beige cardigan fra Stine Goya, grå cardigan fra Designers Remix, koksgrå slå-om-cardigan fra Bruuns Bazar
Wush! Så gik der lige to dage uden blogging. Det ligner mig ikke, men den virkelige verden har hevet i mig og krævet al min opmærksomhed for en stund. Virkeligheden har blandt andet budt på besøg af min bror, VM i cykling, højtbelagt smørrebrød på brunt værtshus med kolleger, blåbærsmoothie med basilikum fra 42ºRaw med veninde (smagte fint, men personligt synes jeg, at 48 kr. er overkill for lidt blendede bær og urter), gode nyheder, arbejde, arbejde og mere arbejde, svamperisotto og dagdrømmerier om fine efterårssager til garderobeskabet. Og resten af tiden sov jeg.
Apropos drømme, så er jeg ret hooked på disse fire sager, der alle er fra dygtige, danske designere. Den flaskegrønne kjole fra DAY er jo intet mindre end fabelagtig og perfekt til efteråret og vinteren. En oplagt kjole at hoppe i juleaften. De to langærmede striktrøjer fra hhv. Stine Goya og Designers Remix er vamsede, lange, hyggelige og pæne på den perfekte måde. Bare en af dem ville gøre de mørke måneder en lille smule lysere. Den kortærmede slå-om-sag fra Bruuns Bazar ville faktisk gøre det samme. Den ser jo bare helt enormt blød ud. Dyre drømme om lækre sager :)