Garderobes Kabet   +  Skønhedsprodukter

Chanel Graphite In Action
Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at prøve Graphite fra Chanel, og selvom lakken er vist et utal af steder i blogland efterhånden, virkede I alligevel som nogle stykker, der gerne ville se den på, da jeg viste flasken for et par uger siden. Og den er fin. Og festlig og smuk. Har forsøgt at fange den i lidt forskelligt lys. I direkte sol ligner den mest af alt en lidt grovkornet metallic sølvlak, hvor den i skygge har en snert af noget gyldent over sig, som er ret svært at fange med kameraet, men som måske alligevel kan anes på det nederste billede. Den krævede tre lag, før jeg var tilfreds med dens dækning, men jeg var heller ikke så tålmodig mellem lagene. Kan se, at rijaH kunne nøjes med et enkelt lag, men det virkede bestemt ikke for mig. Efter en længere neglelakpause, er det måske mest et spørgsmål om, at jeg skal i træning igen :)