Garderobes Kabet   +  Toppe

Udsalgskup Vol. III
  I dag er jeg klædt efter vejret — dvs ikke ligefrem farverigt og sprudlende, men i jeans, Hunters, lun strik, læderjakke og et af sidste uges udsalgskup, nemlig den grå top fra Day, som er et virkelig godt alternativ til alle mine ensfarvede basistoppe. Lækker kvalitet med pæne detaljer, og perlerne forneden sidder så tæt, så tæt. Havde nok aldrig givet 1.200 for den, som den oprindeligt kostede, men de 300 kr., den endte med at koste mig, syntes jeg, var godt givet ud :) Og så har jeg allerede haft alle tre udsalgskøb fra sidste uge på. Kan derfor konkludere, at der ingen fejlkøb var iblandt.

Dagen i dag er blevet tilbragt på kontoret efterfulgt af lidt trissen rundt med kæresten under paraplyer inde i byen, før turen gik hjem til kærestens bror, der diskede op med indisk kylling og pandekager til dessert. Perfekt at varme sig på på sådan en kold og klam dag. Nu sidder jeg hjemme i min sofa. Træt, glad og forspist. Tror snart, jeg skal se dyner.  Jakke fra Saint Tropez, cardigan fra Soaked in Luxury, halskæde fra By Malene Birger, top fra Day Birger et Mikkelsen, jeans fra H&M