I får lige ... ... et par hurtige (og dårlige) billeder af gårsdagens outfit. Et af dem er endda på bedste bloggermanér taget i et spejl. Havde ikke lige et kamera på mig, så jeg måtte tage til takke med mobilens skodkamera. Havde et af mine udsalgskup fra forleden på, nemlig et par chinos fra Day. De har sådan en lidt støvet armygrøn farve, pasformen er tilpas baggy, benene tilpas smalle og materialet perfekt blødt. Sikke et kup til 225 kr.! Toppen med de pæne blonder, som I efterhånden har set en del gange, er fra Vila (det er den, min kæreste har døbt 'mormortoppen') og halskæden er fra Julie Sandlau. Nåh, men ud over at vise gårsdagens outfit i ringe billedkvalitet, tjekker jeg også lige ind for at fortælle, at jeg om lidt vender snuden mod Tyskland, hvor jeg skal til bryllup i aften. Er tilbage i København igen i morgen eftermiddag, så det er kun en kort sviptur. Kan I hygge jer så længe!