Garderobes Kabet   +  Ønskeliste

Fire ønsker — Her og nu
Skjorte fra Topshop | Halskæde fra By Malene Birger | Weekendtaske fra See by Chloé | Tørklæde fra Marc Jacobs  Jeg har haft et par travle dage og har ikke haft specielt god tid til bloggen. Nu sidder jeg dog endelig i sofaen med benene slået op efter en god dag, der først bød på frokost med kæresten og mine forældre hos min farmor og siden bød på navngivningsfest for min venindes søde søn. I aften har jeg ingen planer, så jeg har sammensat en lille kollage med fire ting, jeg godt kunne tænke mig her og nu. Uden nogen speciel anledning eller sammenhæng i øvrigt.  Har været hooked på en ternet skjorte, siden jeg så det her Hugo Boss-look for nyligt, og selvom den ikke er sort og hvid, er Topshops bud på en blød, ternet sag alligevel ret pæn. Den lækre halskæde har jeg efterhånden haft kig på længe, og nu er den endda sat ned med 60%, men jeg føler ikke helt, jeg kan retfærdiggøre at kaste 560 kr. efter et halssmykke pt. Desværre. Tørklædet ville være en god måde at inkorporere lidt prikker i efterårsgarderoben, selvom jeg nok må på udkig efter et billigere alternativ her. Slutteligt har jeg brug for en god weekendtaske. Sådan en MANGLER jeg faktisk. Som det eneste på kollagen, hvis jeg skal være helt ærlig ;) Men man har jo altid lov til at drømme, ikk?